mandag den 15. februar 2010

Wolfman (2010)

Veldrejet gyserfilm med flere gode chock-scener. Så den med en kammerat, der var oppe under taget og vende flere gange.

Den klassiske varulvehistorie. Del Toros bror dræbes af noget vildt og voldsomt. Toro forelsker sig i den efterladte enke og bliver selv bidt i jagten på at opklare mordet.

Masser af drab og afrevne lemmer, men filmen kan kun lige leve op til "Rated R for bloody horror violence and gore". Havde egentligt forventet mere blod.

Splat-o-meter 7/10

onsdag den 10. februar 2010

Alone in the Dark (PS3)

Det har været småt med film jeg har set de sidste par uger. Istedet er fritiden gået med gaming på min PS3. Bla. har jeg gennemført gyserspillet Alone in the Dark.

Ganske creepy og flere gode gys. Specielt når man bliver jagtet rundt i parken af frådende zombier, kan man komme helt ud på kanten af stolen.

Blod er der ikke det store af, men alt i alt en positiv oplevelse.

Splat-o-meter 4/10

tirsdag den 2. februar 2010

Stan Helsing

Gyserkomedie??? Ingen gys overhovedet og den lammeste amerikanske humor jeg har bevidnet i meget lang tid. Og ikke nok med det, så er filmen også fuldstændig tørlagt for blod og lemlæstelse.

Elendigt skuespil og fraværende plot.

Hold dig langt væk.

Splat-o-meter 0/10