torsdag den 21. januar 2010

Black Sheep

En fåre-zombie-splatter-komedie. Man skal vidst meget langt ud på landet for at finde noget så vanvittigt...... og godt!

Henry er bange for får. Hans bror eksperimenterer med dem. Det ender selvfølgelig med at et zombie-lam slipper ud fra fangeskabet og går amok på New Zealands befolkning, og får.

Fårene er sultne og der bliver ikke sparet på blodet. Ansigter bliver ædt, mennesker mister deres arme og ben, hoveder eksploderer og tarme bliver revet ud af maven.

Et overflødighedshorn af blodtørstige får. Suveræn underholdning. Og så har filmen opfundet et "varfår".

Splat-o-meter 8/10

fredag den 15. januar 2010

Inglorious Basterds

Ikke en gyser, men masser af vold og blod samt blændende skuespillerpræstationer. Specielt Christoph Waltz gør det så overbevisende, at man tror det er løgn.

Shosanna ser sin familie blive dræbt af tyskerne, men når selv at flygte. Resten af hendes liv baseres på hævnen.

Aldo Raine leder en gruppe jødiske nazi-dræbere og teamer i løbet af filmen op med Shosanna, for sammen at komme Der Führer til livs.

"Rated R for strong graphic violence" siger det hele. Masser af skalperinger og dræbte nazier.

Spalt-o-meter 6/10

The Box

IMDB genreinddeler den bla. under horror. Jeg er ikke enig. Stemningen i filmen er dyster og creepy, men horrer bliver det aldrig.

Arthur og Norma modtager en træboks med en rød knap af en mand der mangler 1/3 af sit hovede. Hvis de trykker på knappen inden for 24 timer, vil de få 1 million $. Hagen ved det er, at en tilfældig person, de ikke kender, vil dø når knappen aktiveres.

Ideen er meget god, men filmen er for langsom. Og blodet har de helt glemt. Et enkelt eller 2 små gys, er hvad filmen kan diske op med.

Splat-o-meter 1/10

onsdag den 13. januar 2010

Zombieland

Ganske fin lille zombiefilm. Godt med lidt humor uden det bliver overdrevet og plat.

Woody Harrelson, en teenageknægt og to teenagetøser er eneste overlevende i en verden fyldt af zombier.

Filmen handler sådan set bare om at de dræber en masse zombier på deres vej til et tivoli.

Alt for lidt blod i forhold til det er en zombiefilm. Ingen eksploderende hoveder close-up og kun enkelte personer bliver spist imens man kigger på.

God film, men bedre held med blod og splat næste gang.

Splat-o-meter 4/10

søndag den 10. januar 2010

Schramm

Mere bizar tysk filmmagi. Denne gang serveret af Jörg Buttgereit.

Ikke helt så syg som hans Nekromantik film, men stadig en omgang bizar kiggeri i hans hjerne.

Ikke rigtigt nogen handling. Schramm er en halvfed mand der bor alene, tror han mangler et ben, er forelsket i luderen der bor ved siden af og har hang til at slå søm i sin egen penis. Og så har han forresten også en levende fisse med tænder i sin skuffe.

Halsoverskæring, tandudrivning, knusning af hovede med hammer og den berygtede søm-i-penis er bare noget af det du bliver vidne til hvis du vælger at se filmen.

Splat-o-meter 8/10

fredag den 8. januar 2010

Das Komabrutale Duell

Ikke meget budget, ikke meget dialog, men masser af blod.

En person vågner efter flere års koma. Han vælger at tage hævn på gerningsmændene. Han når kun lige ud fra hospitalet inden den første kamp indtræder. Resten af filmen er en stor tour de force i afrevne hoveder og fladtrampede fostre.

Hjerner bliver skudt og slået ud af flere hoveder....... og sat tilbage igen. Hoveder og arme bliver revet af for igen at blive skruet på med et par skruer. Alt er koncentreret om vold og blod.

Filmen er lavet voldsom og blodig for at være voldsom og blodig og intet andet.

Splat-o-meter 9/10

tirsdag den 5. januar 2010

Pandorum

Dennis Quaid og Ben Foster vågner på et rumskib efter en lidt for lang hypersleep. De indser hurtigt at de ikke er alene. Nogle "Descent"-agtige skabninger prøver at tage livet af dem og andre levende mennesker på rumskibet.

Creepy stemning igennem hele filmen. Lidt blodsplat hist og her, men ingen store udgydelser.

Der klippes for tit imellem scenerne, hvilket gør filmen en smule forvirrende. Det bliver ikke bedre af at filmen generelt er meget mørk.

Splat-o-meter 4/10

mandag den 4. januar 2010

One Missed Call (2008)

Plot: en person bliver ringet op, når ikke at svare og lytter derefter til telefonsvareren. På svarerbeskeden hører hun sig selv blive slået ihjel nogle dage senere.

Final Destination rip-off. Kun musikken får dig til at hoppe i stolen. Kedelige måder folk dør på. Ikke meget blod.

Generelt ikke 1½ time værd af ens liv.

Splat-o-meter 2/10

District 9

Anderledes rumvæsenfilm med en god portion blod.

Rumvæsner er kommet til jorden og vi har fanget dem i en form for flygtningelejr.

Wikus er en klodset og knapt så intelligent medarbejder ved våbenfabrikken MNU, der får til opgave at tvangsforflytte alle rumvæsnerne til en anden lejr.

Han får selvfølgelig noget sort stads i hovedet og begynder at forvandle sig til et rumvæsen. Pludselig er han den jagede.

Masser af personer der springer i luften og hovedet der rives af. Desværre CGI det meste.

Splat-o-meter 4/10

The Vanishing

Jeff Bridges spiller utroligt overbevisende i denne thriller. Handlingen er kort fortalt en kidnapning af Kiefer Sutherlands kæreste som han følger til dørs.

Ubehagelig stemning hver gang Jeff Bridges viser sig på skærmen. Desuden også kun pga. ham at filmen blir anmeldt her. Han gør en ellers behagelig film, ubehagelig.

Ikke meget vold, bortset fra et "jokerface" skabt vha. en spade i slutningen af filmen.

Spalt-o-meter 1/10

Cellular

Spændende thriller om en kvinde (Basinger) der bliver kidnappet. Hun smaler en knust telefon fra rummet hun holdes fanget i og ringer til en tilfældig person.

Ryan hjælper Basinger alt hvad han kan og der er masser af gang i spændingen i denne film. Et par enkelte personer bliver skudt og 1 pulsårs snittes over.

Egentligt ikke en gyser. Ej heller blodig. Men filmen er god og seværdig.

Splat-o-meter 1/10

Ghostbusters 2

Mere fra samme skuffe. Har man set 1'eren, så kan man godt leve videre uden at se 2'eren.

Slim der gør folk gale i skralden forsøger at indkapsle dele af New York. Ghostbusters må ty til hjælp fra Frihedsgudinden.

Ikke lige min kop te.

Splat-o-meter 1/10