tirsdag den 29. december 2009

Ghostbusters

Julen har også budt på et gensyn med denne herlige spøgelsesklassiker fra 1984.

Ud af den blå luft begynder det at spøge i et bibliotek i New York og inden længe spøger det også hjemme hos Sigourney Weaver.

De 3(4) Ghostbusters springer straks på sagen og fanger utallige spøgelser i New York. Walter Peck lukker alle spøgelserne ud igen og kampen mod Stay Puft Marshmallow Man afslutter filmen.

Intet blod, men et par monstre der kunne skræmme mig da jeg var 10 år.

Splat-o-meter 1/10

Black Christmas (2006)

En blodig genindspilning af originalen fra 1974.

5 piger bliver på skolen/i huset efter at denne lukke pga. juleferie. En snestorm isolerer dem og Billy slipper ud fra sindsygeanstalten.

Pigerne modtager nogle sære telefonopkald og begynder efterfølgende at dø en efter en.

Blodet er der ikke sparet på. Har man svært ved at se øjne blive revet ud af hovedet på uskyldige tøser, skal man holde sig fra filmen. Et enkelt øje blir endda spist med sprøjtende øjenæblesaft til følge.

Splat-o-meter 7/10

tirsdag den 22. december 2009

Zombi 2

Det er lidt småt med filmkiggeriet her i december månede, men et gensyn med Zombi 2 er det da blevet til. Filmen er fra 1979 og instrueret af Lucio Fulci - Italiens Godfather of Gore.

Ann Bowles og Peter West tager til en Ø i det Carribiske hav for at finde Anns far. På øen møder de en forsker der prøver at finde ud af hvorfor de døde vågner igen.

Inden længe vælter det rundt med sultne zombier på øen og en lang række mennesker må lade livet.

Dejlig blodig og makaber zombiefilm lavet på et lille budget.

Læg specielt mærke til "zombie mod haj" scenen og Olga Karlatos meget grumme måde at dø på.

Splat-o-meter 8/10

mandag den 14. december 2009

Ninja Assassins

Endnu en film der intet har med gyser at gøre. Men den har derimod en masse med blod at gøre. Aldrig har jeg set en så blodig ninjafilm. Den overgår let Duel to the Death og andre ninjafilm hvor der ryger en arm i ny og næ.

Specielt åbningsscenen går helt amok i afskårne hoveder og flækkede droppe. Desværre blir der brugt alt for meget cgi-blod.

Masser af slagsmål, skyderi, nedsabling, ninjastjernekastning og fingerafhugning. Slå hjernen fra og nyd dette voldsorgie.

Splat-o-meter 8/10

søndag den 13. december 2009

The Messengers

Filmens historie er efterhånden en kliché, men brødrene bag The Eye formår alligevel at få mine nakkehår til at rejse sig et par gange i filmen.

En familie flytter på landet. De flytter selvfølgelig ind i et gammelt hus, hvor de tidligere ejere sporløst er forsvundet.

De har ikke boet der længe før husets gespenster begynder at jage dem.

Pang brødrenes første forsøg i Hollywood. Jeg syntes de er sluppet ok fra det, uden at filmen går over i historien.

Ikke rigtigt noget blod, men grønne og blå børn der kravler på lofterne syntes jeg satme er uhyggelige.

Splat-o-meter 1/10

torsdag den 10. december 2009

The Howling

Karen hjælper politiet med at fange en seriemorder, får psykiske mén og tager på koloni for at få styr på sine traumer.

Kolonien er selvfølgelig befolket af varulve, deriblandt seriemorderen Karen hjalp politiet med at fange/dræbe.

En ganske fin genrefilm med enkelte blodstænk hist og her samt en god varulvetransformation kun overgået af An American werewolf in London.

Splat-o-meter 3/10

onsdag den 9. december 2009

The Beyond

Et hotel bygget oven på en af de 7 porte til helvede og et hospital fyldt med zombier. Det er ingredienserne i dette fabelagtigt blodige Lucio Fulci mesterværk.

Liza arver det føromtalte hotel og inden længe vælter det frem med blodtørstige zombier, edderkopper og førerhunde.

Ansigter syresmeltes, kødet bankes af kroppe med jernkæder, fugleedderkopper bider læber over, hunde bider halse over og øjne popper ud. Masser af blod og klæbrige ulækkerheder.

Fulci formår virkelig at skabe en ond og ubehagelig stemning og dette er ikke kun pga. blodet.

Splat-o-meter 8/10

mandag den 7. december 2009

Abernes Nat (Link)

Jane Chase er på sommerassistance hos Dr. Steven Phillip. En lidt underlig forsker der forsøger at finde linket mellem mennesker og aber.
Han bruger 3 aber i sine eksperimenter. En dag dør den ene abe (Voodoo) på uforklarlig vis og aben Link begynder at forandre sig til en ond orangutang.

Ingen gys og ingen blod i filmen. Men alligevel lidt spændende at se en hidsig orangutang forsøge at tage livet af Elisabeth Shue.

Splat-o-meter 0/10

torsdag den 3. december 2009

Bad Taste

There's no glowing fingers on these bastards! Onde rumvæsner er kommet til jorden for at indsamle menneskekød til der intergalaktiske burgerkæde.

Peter Jacksons instruktørdebut er intet mindre end et sandt b-films mesterværk. Der er alt hvad man kan ønske sig af seje rambo-typer, indvolde, stupiditet og plasticagtige menneskeædende aliens.

Humoristisk blodsplat gennemsyrer filmen og der er hverken sparet på grøn opkast, hjernemasse eller bazookadræbte får.

En klasikker man ikke må snyde sig selv for.

Splat-o-meter 8/10