søndag den 29. november 2009

Undead Or Alive

Endnu en zombiefilm. Denne gang i det vilde vesten.

Humoren er alt for amerikansk og overhovedet ikke sjov. Specielt "Padre" får mig til at krumme tæer. Hvis man ser bort fra dårlig humor og dårligt CGI blod et par steder, så er der fint gang i hovedafhugningen og finger/tæer-spisningen.

3 personer tager kampen op med en deling fra den amerikanske hær. Alle soldater er selvfølgelig blevet til zombier forinden. Nogle opfører sig som almindelige langsomme sjæleløse zombier, imens andre opfører sig som helt almindelige mennesker med zombiemake-up. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor de opfører sig så forskelligt. Det virker forkert.

En ikke-blodig scene der er prisværdig, er hvor sheriffens stik-i-rend-dreng pludselig afleverer sin penis fordi den faldt af da han tissede. Sheriffens reaktion på dette, fik mig til at trække på smilebåndet.

Splat-o-meter 6/10

fredag den 27. november 2009

Dead Snow

Den bedste norske nazisplatter jeg endnu har set! En gruppe unge tager til en afsidesliggende hytte i de norske fjelde for at fejre påskeferien.

Der går ikke længe før den første guldhungrende nazizombie viser sig og trækker en kvinde ned gennem et udendørs toilet. Selvom hullet kun er 25 cm i diameter, formår hun alligevel at komme op igen i live og uden nogle umiddelbart brækkede knogler, men med et blødende hul i maven.

Hendes venner går ud for at lede efter hende og så begynder festen for alvor. Hoveder bliver delt i 2, personer bliver delt i 6, motorsave og håndøkser bruges flittigt. Selv en snescooter slagter et par zombier. Det ses tydeligt at instruktøren er glad for at vise tarme. Specielt én tarm-scene i filmen er ultra grinagtig.

Filmen er meget blodig. MEGET blodig. Specielt scenen hvor Martin syr sin egen halspulsåreblødning med en fiskekrog er nasty.

Splat-o-meter 9/10

fredag den 20. november 2009

Street Trash

En film om hjemløse bumser der drikker ukendt forurenet alkohol (Viper) og smelter eller springer i luften. Kan det blive bedre? NEJ!

En hjemløs tisser et forkert sted, og får skåret din diller af af den onde hjemløse. Efterfølgende kastes der "smørhul" med den afskårne diller. Sygere kan det næsten ikke blive, men sjovt er det.

En fuld kvinde kaster op og viser lidt hud. Mere sker der faktisk ikke i den film.

Filmen er bizar, uden plot og slutter lige pludselig. Men er man til smeltende hjemløse bumser, så må man ikke snyde sig selv for dette lille mesterværk.

Køber man Synapse udgivelsen af filmen, får man et par klistermærker med som man kan sætte på sin egen øl, så den blir til Viper. Men drik med måde!

Splat-o-meter 7/10

tirsdag den 17. november 2009

Braindead

En alletiders splatterkomedie man ikke bør snyde sig selv for. Peter Jackson har givet fantasien 100% frit spil og det er der kommer en masse grumme ting ud af..... på den komiske måde.

En rotteabe fra Sumatra holdes fanget i Zoo. Den bider Lionels mor i armen og forvandler hende til en zombie. Hun dræber alle hun kan komme i nærheden af og snart er en horde af zombier efter stakkels Lionel.

Bag på den gamle VHS stod der er der var blevet brugt over 20.000 liter blod. Dette ser ud til at være sandt.

Af spændende mordvåben kan nævnes: hækkesaks, blender, plæneklipper og havenisse.

SKAL ses.
Splat-o-meter 10/10

onsdag den 11. november 2009

The Ruins

Den første ½ time minder om en ganske almindelig teens-skal-dø-slasher, men derefter blir man overrasket over et "unatruligt" fænomen.... levende planter der fortærer mennesker.

4 unge amerikanere møder, på deres ferie, en tysker der inviterer dem med til et tempel der ikke findes på noget kort. Ved ankomst til templet blir 1 af deltagerne skudt af indfødte og resten får ikke lov at forlade templet/pyramiden.

Her går filmen først rigtigt igang med kødædende planter, ben-amputering og selvsnitteri.

Makaber på den onde måde, men absolut et kig værd.

Splat-o-meter 7/10

mandag den 9. november 2009

Meatball Machine

Meatball Machine ligner Tetsuo tilsat en stor mængde ekstra blod og fratrukket en hel del metal. En parasit med metalhud kravler rundt og inficerer mennesker. Den fører en lille levende kødklump iført horn ind i mennesket, der via nervesystemet styrer os til at slå hinanden ihjel.

Åbningsscenen er to "besatte" mennesker der kæmper, hvorved den ene får kløvet hovedet med et stort sværd. Når en af de kæmpende dør, river vinderen den lille kødklump ud af kroppen på taberen og æder den.

Blodet sprøjter hele filmen igennem. Der er ikke et øje tørt. På den sædvanlige komiske japanermåde selvfølgelig.

Splat-o-meter 8/10



søndag den 8. november 2009

Drag me to Hell

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at se Raimis seneste film. En standard film efter min mening. Ikke noget nyt. Dejligt at kunne se en smule Evil Dead hist og her i filmen (kaffekop der griner og ham der flyver rundt i rummet hen mod slutningen)

Ikke de vilde blodudgydelser selvom jeg så den unratede. Lidt blodsprøjt fra en kat der stabbes og nogle øjne og hjerne hovedpersonen får i munden da "heksen" bliver ramt af en ambolt. Desuden nogle meget meget kunstige CGI effekter.

Flere gode scares som vi kender dem fra Evil Dead. Men stort set hele vejen igennem er det den gamle heks der bruges som skræmmeting.

Splat-o-meter 2/10

The Toxic Avenger II

Smelvin fortsætter sin rampage i Japan, hvor han er taget til for at finde sin far Big Mac, idet det er det eneste, der kan kurere hans voksende depression. Depressionen skyldes, at der ikke er flere bad guys at dræbe i Tromaville.

Filmen starter flot ud med et døveinstitut der sprænges i luften og efterfølgende drab på 10-15 skiderikker. En dværg bliver krøllet sammen til en basketball og smidt i kurven, 2 hoveder bliver slået så hårdt sammen at de eksploderer og en person blir mast sammen i en rullestol så hans indvolde flyder ud over de hele.

I Japan fægtes der med sværdfisk, kastes med søstjerner istedet for ninjastjerner og mindsanten om der ikke også kæmpes med silde-nunchaku.

Der er ikke meget blod i Japan delen af filmen, bortset fra Big Mac der bogstaveligt hugges til plukfisk.

Stadig hysterisk skuespil, men denne gang desværre også mere lal. Nogle gang tror man, at det er et afsnit af "Benny Hill" man sidder og ser.

Splat-o-meter 7/10

lørdag den 7. november 2009

The Toxic Avenger

Så er der dømt b-film fra den værste og giftigste skuffe. Melvin er en taber alle mobber. En dag driver de ham til at hoppe ud af et vindue, og han lander selvfølgelig i en tønde med giftigt affald. Han forvandles til et monster i ballerinaskørt og tager hævn på alle der tidligere har drillet ham samt personer der har forbindelse til den kriminelle verden.

Skuespillet er ultra hysterisk overdrevet og hævnmordene er meget opfindsomme. Har du aldrig set friturestegermord, tørretumblermord, milkshakeblendermord og saunatortur, så snyd ikke dig selv for denne perle.

Ikke specielt blodig film, men vi snydes da ikke for et hovedknusning-i-træningsmaskinemord og en kriminel der tæskes med sin egne afrevne arm.

Splat-o-meter 7/10

fredag den 6. november 2009

Aftermath

En halv times rejse i Nacho Cerdas meget syge og spændende hjerne.

Anmeldelsen af denne film er meget simpel. Tag til en obduktion og se det hele uden slør. Tilføj så et pift nekrofili og en pervers lyst til at tage billeder af sig selv når man korpulerer med et maltrakteret lig. Så har du Aftermath.

Ikke en film for folk der er bange for blod og det indvendige af et menneske.

På trods af ulækkerhedsfaktoren formår instruktøren alligevel at lave filmen seværdig på en eller anden tryllebindende magisk vis.

Splat-o-meter 9/10

Shutter (remake)

Ben er lige blevet gift Jane. De rammer en kvinde midt på vejen da de er ude at køre. Hun forsvinder på mystiske vis og hjemsøger kæresteparret igennem resten af filmen.

Minimalt af blod. Et enkelt øje bliver, af et kamera, mast ind i hovedet på en person og en enkelt bløder lidt efter at havde taget springet. Resten er forsøg på chockeffekter ala andre japanske gysere. Nogle virker fint nok, andre virker slet ikke.

Kan du lide den originale Shutter, burde du se denne for at have noget at sammenligne med. Jeg har set andre remakes der var mindre uhyggelige.

Splat-o-meter 3/10

Inside (À L'intérieur)

Filmen starter med at den gravide hovedperson mister sin kæreste i et færdselsuheld. Herfra spoles der frem til dagen før hun skal føde. Hun er i sit hus. En fremmed kvinde banker på og så starter løjerne ellers.

En stærk film med en blodkop fyldt til randen. Filmen når ikke Braindead højder, men den virker bedre. Det meste af handlingen foregår realtime i huset.

Flere forskellige personer ankommer til huset, kun for at miste livet på en grusom og blodig måde. Morderens våbenarsenal består hovedsagligt af sakse, strikkepinde, hårnåle og køkkenknive.

Gravide kvinder bør absolut overveje om denne film er noget for dem, idet det sidste mord gør ondt, selv på en mand.

Splat-o-meter 8/10

torsdag den 5. november 2009

Watchmen

Nu tænker du sikkert: Watchmen??? det er da action!

Ja, det er det, men der er alligevel ikke slukket helt for blodhanen. Godt nok er det CGI, men det går alligevel vildt for sig, når Dr. Manhatten splatter folk ud. Ikke som Tripods gør med menneskene i War of the Worlds, men som Tom Savinis hovede gør det i Maniac.

Vinkelsliber armafskæringen i fængslet og kødøkse slagtningen af den pædofile, skal man også lægge mærke til.

Er du til action krydret med lidt blodsprøjt, så se denne film.

Splat-o-meter 4/10

Brain Damage

Så er der dømt b-film for alle pengene.

Filmen handler om en parasit ved navn Aylmer der lever af at æde hjerner. Brian bliver Aylmers "host" og forbliver dette, fordi han bliver afhængig af en blå væske som Aylmer injicerer i hans hjerne. Væsken gør Brian høj og gir ham blackouts. Når Brian har blackouts, æder Aylmer hjernerne på dem Brian er i kontakt med.

Aylmer er formet som en lille lort og kan danse og synge, samt tale som et kultiveret menneske. Det er priceless.

Hold specielt øje med blowjob scenen - den er langt ude.

Splat-o-meter 3/10

Taxidermia

Ikke overdrevet meget blod og ingen vold , men denne film skal alligevel have et par ord med på vejen fordi den er syg...meget syg!

Filmen starter ud med en person der spyr ild med sin erigerede penis og så er stilen ellers lagt.

Efter 1. afsnit af filmen, følger vi en grotesk tyk mand der specialiserer sig i ædekonkurrencer der foregår således: spise, kaste op, spise, kaste op, osv. Han møder en lige så fed kvinde, de bliver gift og får en meget tynd dreng (Lajos). Drengens liv bliver brugt på at passe sin voksende far(og katte), der lever af smør samt at udstoppe dyr.

Kattene æder faderen og sønnen udstopper sig selv. Behøver jeg at sige mere?

Splat-o-meter 4/10

Friday The 13th (remake)

Endnu et remake, men denne gang er der mere tryk på blodsprøjten. Jasons ondhedsfaktor er ikke blevet mindre og han er virkelig en ekvillibrist på opfindsomhedsområdet når folk skal lade livet.

Der bliver kastet økser i ryggen, ristet piger over bål og mange andre løjerligheder.

Intet slår dog drabet fra Friday the 13th Part VII - The New Blood, hvor Jason pakker stakkels Judy i en sovepose og hamrer hende mod et stort træ. Det samme sker faktisk også i Jason X, så det er tydeligt hvor ideen til soveposemordet i remaken er taget fra.

Hvis man er vild med de andre 11 film i serien, så vil man også elske denne. Og så gør det jo heller ikke noget at Julianna Guill viser en smule hud i filmen.

Splat-o-meter 7/10

Prom Night (remake)

En ikke-imponerende film hvad angår hoveder på splattometeret. Uopfindsomme og ens mord hele vejen igennem. Næsten ingen blod og stort set ingen gys.

Hvorfor bruge kniv hele vejen igennem? Hvorfor ikke mase nogle hoveder med elevatoren? Det kunne de da i Fluen 2.

Filmen indeholder de sædvanligt dumme teenagere der selvfølgelig absolut SKAL alene op på hotelværelset, selvom de 6 hovedpersoner ankommer sammen til Prom festen.

En lidt fesen oplevelse.

Splat-o-meter 1/10